Sider

30. juli 2016

Willi's skib

I børnebogen "Willi i svømmehallen" er der aller bagest en vejledning til at lave et sejlskib til badekarret. Nu har vi læst bogen rigtig mange gange og lillefyren ville så gerne prøve at lave et og nu sku det så være. 

Fremgangsmåden er super simpel og den er lavet af ting de fleste har hjemme ;-) 


 
 

Nu er der bare tilbage at teste det i badekarret i aften ;-) 

29. juli 2016

"Jeg lever i mit helt eget eventyr"

Once upon a time. Sådan starter alle gode eventyr, også dette. Der havde jeg en ambition om at blogge om alle mine kreative projekter. Det er da også sket langt hen af vejen, men som i alle eventyr møder helten også en hvis portion udfordringer undervejs og det har givet store tomme huller i min blogs levetid. Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen, men det er noget der skal laves om på.
Flere gange har jeg tænkt at jeg skulle strømline min blog, kun poste en bestemt type kreative projekter, men faktum er at jeg favner meget bredt, nogen gange er det krea med børn der er det der fylder, andre gange scrap eller noget helt tredje. Det betyder også at jeg i perioder faktisk kun syr børnetøj, kun strikker islandske trøjer eller laver en hulens masse kort jeg aldrig får brugt. Men det korte af det lange er at fremover kommer bloggen til at indeholde det hele, for uanset hvordan jeg vender og drejer det, er bloggen mit sted, mit udstillingsvindue til omverden, og derfor skal den også afspejle hvem jeg er som kreativ person.
Jeg håber i derude vil følge med og få en masse inspiration, måske kommer der opskrifter og vejledninger ud af det, måske en lille webshop med produkter i kan bestille, det er alt sammen tanker der skal placeres i mit hoved som jeg får gang i min kreablog igen.

Jeg hader blogindlæg uden billeder hos andre, men jeg har så mange projekter jeg ikke har delt endnu der fortjener deres eget indlæg på bloggen, derfor får bare et stort fint link til et af mine hjertebørn herunder i stedet ;)