Sider

19. juni 2013

Mere kreativt babysjov...

Man skulle ikke tro at jeg sådan bare kan blive ved, men det kan jeg... Den anden dag fik jeg færdig gjort en lille ringrangle, som jeg har valgt at kalde den. Den består af 3 hæklede ringe hvor der er en bjælde i den største;-)


Hvis i skulle få lyst til at gøre mig kunsten efter er den store ring lavet ved at lave en kæde på 16 lm, en km i første lm og så ellers bare runder af 15 fm til den er lang nok. Jeg har fyldt den ud undervejs, ligesom man skal hæfte enderne undervejs, hvis der er langt til næste farveskift. Pølsen var ca 24 cm lang da jeg syede enderne sammen.
Den mellemste ring er lavet efter samme princip som den store, bare med 9 lm, 1 km i første lm og så bare 8 fm på en omgang til den passede i længden rundt om den store ring plus en smule så den kan bevæge sig.
Den mindste ring består af 6 lm, 1 km i første lm og så bare omgange af 5 fm til den var lang nok, den er så lille at det ikke er nødvendigt at komme fyld i for at den holder formen ;-)

Den er i øvrigt hæklet af søstrene grenes garn på en nål str 2,5 ;-)


Og som lille bonus ting får i lige et billede af min lille håndsyede pose jeg har brugt til at holde styr på mit hækletøj når jeg har været på farten eller bare ikke ville have katten til at gå i det. Den er lige stor nok til 3 nøgler bomuldsgarn og en lille pose med målebånd, et par hæklenåle, en saks og en stoppenål også ;)


6 kommentarer:

  1. Det er da fantastisk så energisk du er med til til babyen. Det synes jeg bestemt ikke jeg var så tæt på fødslen;o) Pøj pøj med tiden fremover.

    SvarSlet
  2. Fin bidering til "lillemanden" den bliver han glad for. knus morkaren.

    SvarSlet
  3. Rigtig fin rangle og pose :)
    Sådan en pose har jeg også overvejet. Pt. ligger mit i en frysepose når vi er afsted....

    SvarSlet
    Svar
    1. Sad også med mit nørkleri når vi havde personalemøder så plasticposen blev hurtigt et forstyrrende element for de andre, derfor gik det ekstra hurtigt med at få lavet sådan en pose der ikke raslede ;)

      Slet
  4. Rigtig fine ting, du har lavet.

    SvarSlet
  5. Sikke flittig du har været - husk nu at slappe lidt af de sidste uger så du er frisk til at være på og ikke få sovet så meget når baby kommer. Venter spændt på at se hvilken dag han vælger som sin fødselsdag. =0)

    SvarSlet