Sider

9. oktober 2014

Sneak peak

Ih, jeg glæder mig så meget til at vise jer hvad jeg har arbejdet med, så jeg kan ikke holde det helt hemmeligt mere...

Så her kommer et lille bitte sneak peak fra mig ;)



Kom og vær med, det bliver smadder hyggeligt ;)

8. oktober 2014

Julekort kursus på scrapsisters

Puha, min blog har godt nok været forsømt det sidste meget lange stykke tid. Det der med at starte tilbage på arbejde efter endt barsel samtidig med indførslen af skolereformen og få en hverdag til at hænge sammen bagefter har haft taget pusten fra mig og bloggen har derfor ikke fået så meget kærlighed som den burde.

MEN MEN MEN

Det betyder ikke at jeg er forsvundet helt. Næh, jeg er så småt ved at gøre klar til julen herhjemme. Det betyder at jeg har været i fuld gang i krea og har produceret en god portion julekort. Men i får dem ikke at se endnu, de skal nemlig være en del af Scrapsisters årlige julekort kursus ;)

Det kan i læse meget mere om lige her På scrapsisters ;)


Jeg håber i vil være med for det er årets absolut hyggeligste julekursus ;) Og følg med her på bloggen, for det kunne godt være jeg kom til at vise en lille sneak peak en af dagene ;)

26. april 2014

Hvad lavede i til påsken??

Vi har en tradition til vores påskefrokost der går på at den der holder det også finder på et eller andet påskerelateret krea projekt. Da vi holdt det her i år måtte jeg komme op med noget, så vi lavede påskeæg i selvhærdende ler og prægede dem med blonder og babyhænder ;)


Jeg vil også lige dele et påske ophæng jeg har lavet til scrapsisters forum i anledningen af påsken. Den er skåret ud på min alt for seje Cameo ;)



Nu er påsken jo ovre og om lidt vælter det ind med andre helligdage og forhåbentlig en masse solskinsdage ;) Vi glæder os herhjemme, også selvom min barsel nu er slut og jeg starter på arbejde mandag morgen...

23. april 2014

Fanfare - Jeg har lavet et LO

Som titlen siger er det vildeste sket. Jeg har lavet et LO. Det er godt nok længe siden det sidst er sket ;)

Det er lavet til et vennepar der har holdt rund fødselsdag i påsken, parret er svære at fotografere og især sammen så det blev et billede tilbage fra deres bryllup ;) De er camoufleret da jeg ved at de ikke ønsker billeder af dem lagt offentligt på nettet, men der er jo ikke nogen der kan se det er dem nu ;)






LO'et er lavet i A4 format (jeg kunne ikke lige finde en 30x30 ramme da jeg skulle bruge den.) og ellers i vanlig stil med masser af lag, sytråd, stempler og træpynt ;)

17. april 2014

Suttesnor

Kom lige til at lave en suttesnor til lillefyren, den får i da lige at se idag ;-) kunne desværre ikke få træspændet i mint eller hvid med biler på så må leve med den lyseblå her ;-)


3. april 2014

Fut fut...


Jeg har haft kastet mit ud i noget af et hækle projekt. Det skal egentlig blive et helt tog med kulvogn og pasagervogn også, men nøj hvor jeg ikke gider hækle alle de hjul. Så indtil videre må Marius nøjes med lokomotivet her. 

Lokomotivet skal have et navn jeg er ude i Toby Tog mens manden holder på Franke Futtog, hvad syntes du toget skal hedde? 


23. marts 2014

Et kort til en ung mand

Det der med herre/drenge kort er bare noget der ikke er særlig nemt, for hvad kommer man lige på et kort til sin lillebror der fylder 23 år i morgen?? Vi skal fejre hans fødselsdag i eftermiddag, og jeg er rimelig sikker på han ikke følger med på min blog, så tør godt vise jer resultatet her på bloggen nu ;)






Jeg har lavet selve kortet i sort karton med et turkist skrivefelt inde i kortet og turkis matte under den sorte med glimmer shine der er hævet på 3d puder. Så har jeg embosset et stempel fra Panduro i sølv i hjørnet og malet et stort træ M i turkis og pyntet med sølv stjerne stickers. Håber det falder i god jord. Jeg har valgt bogstavet M fordi han hedder Magnus.

22. marts 2014

Dream Journal - Angely's sider

De sidste sider jeg lavede i dream journal vol.1 er til Heidi, jeg bliver inspireret utrolig meget af Heidi og hendes stil og det vil jeg gerne takke hende for.
Jeg vil også benytte lejligheden til at takke hende for at have skabt forummet, bloggen, ja hele den virtuelle verden der hedder scrapsisters.dk. Den har kørt i 6 år med hendes kyndige ledelse, og den får forhåbentlig lov at køre længe endnu i de "nye" hænder den bliver overdraget i. Jeg er i hvert fald helt tryg ved Tina der overtager styringen af scrapsisters indenfor den nærmeste fremtid ;)

Her får i så mine sider, der også er de sidste sider lavet til omgang 1. De første sider til omgang 2 er lavet og modtaget der ude så de vil komme på bloggen snarest ;) Der er mange billeder denne gang, men der er også utrolig mange detaljer på siderne der blev modtaget i december sidste år ;)













19. marts 2014

Dream Journal - Svigermors sider

Så er der mere dream journal på bloggen. Denne gang er det Roxo's svigermor der har fået et par sider. Jeg sad i november og legede med kunsterspartelmasse, stempler og lidt andet sjovt og det kom der de her sider ud af ;) Titlen "Longing for summer on the beach er stadig meget passende, for det gør jeg stadig ;)





18. marts 2014

Dream Journal - Fru Maansens og Ifversens sider

Der er desværre begyndt at være langt imellem mine indlæg igen, og det er bestemt ikke med min gode vilje, for jeg har masser af ting jeg kan vise min blog. Jeg har bare en lille fyr der fylder 8 mdr lige om lidt. Han kravler og rejser sig helt op selv nu, hvilket er meget tidligt, og har generelt bare alt for meget fart på hvis man spørger mig. Så jeg er træt om aftenen når han bliver lagt i seng ;)

I dag får i siderne fra 2 forskellige dream journals, de blev sendt samtidig så jeg er ikke helt sikker på hvilken bog der hørte til hvilken scrapper ;) Men begge er blevet rigtig fine... og meget forskellige.

På de første har jeg leget med flydende akvarelfarve på mist flasker og zentangle effekter.





Og på de næste har jeg haft gang i washi, gesso, maling blomster og en masse andre lækkerier.




Jeg selv rigtig tilfreds med begge dele, selvom de er meget forskellige ;)

Jeg må lige samle mig sammen og få vist nogle flere af mine mange projekter på bloggen. Det kan ikke passe at der skal gå 16 dage mellem hvert indlæg...

2. marts 2014

Fastelavn er mit navn....

Det er muligt at Marius kun er lidt over 7 mdr, ikke kan slå katten af tønden og spise fastelavns boller. Men ligne en million i mors hjemmesyede militær kostume det kan han. Han synes dog heller ikke han skulle ligge stille da mor skulle fotografere det derfor den lidt anstrengte grimasse ;) 


Og det bedste er at han kan bruge det som natdragt bagefter ;) 


14. februar 2014

Noget om UFO'er


Nu tænker nogen måske :  "hvad hulen har UFO'er med kreativitet at gøre?" Jo ser i her hjemme er vi lidt bidt af rumfart og alt hvad der følger med det. Men det er nu mest fordi vi har fulgt foreningen Copenhagen Suborbitals lige fra start af. De er ved at bygge Danmarks første rumraket og så endda på amatør plan. De bruger deres faglige viden og deres kreativitet hver eneste dag for at nå deres mål. For mig betyder det ikke så meget at det er rumraketter men deres energi og gåpåmod er så inspirerende. De holder jævnligt åbne motortests hvor man mod en lille sum kr der blir brugt på materialer kan få lov at overvære deres tests. Det er så sejt.

På kreative fora, især indenfor strik og hækling har vi også termen UFO, men her bliver den ikke brugt om rumfart men om ufærdige projekter der bare ligger og griner. Dem har vi vidst alle en del af. Jeg har fået gjort nogle af dem færdige her på det sidste. Her imellem er denne fine lille trøje. Jeg startede på den i oktober 2011 så nu måtte den hellere blive færdig før Marius voksede fra den. Som sagt så gjort, og her er resultatet. Og han passer den nok om en lille måneds tid ;) 




11. februar 2014

Dream Journal - Thorunns sider

Så er vi her igen. Ulempen ved det her meget lange projekt er at siderne har været hemlige og jeg derfor har glemt halvdelen af alle de mange ting jeg kunne sige om hver enkelt af siderne. Men hey, vi har lavet en omgang 2 hvor det heldigvis ikke bliver et problem ;)

Idag viser jeg siderne jeg lavede i Thorunns bog. Det er noget af det første jeg lavede efter vores lille lækkermås kom til verden, og jeg har leget med en embossing teknik jeg længe havde villet prøve ;)


9. februar 2014

Dream Journal - Calmlunds sider

I dag vil jeg vise jer siderne jeg lavede til min navnesøster Camilla. Hun havde også vedlagt fotos, her et af hendes skønne barn ;) Det inspirerede mig til titlen på siden.

Jeg lover jer mine fingre havde en spøjs farve da jeg var færdig med at grisse ;)





6. februar 2014

Dream Journal - Jeanette's sider

Så er der sørme mere art journaling fra mig igen. Ja, vi er 12 piger der har været med i projektet, så jeg har laver 11 sider/dobbeltsider hen over året, så der går lidt før vi er helt igennem.
Denne gang er det siderne i Jeanettes journal jeg viser, den er vidst heller ikke nået helt hjem endnu. Men sådan er det. Det er sjældent jeg bruger farven rød som den dominerende i ting jeg laver. Jeg synes tit den bliver for meget, men er faktisk ret glad for resultatet her med kombinationen af rød, sort, guld og papir farvet ;)
Farven på billederne snyder lidt og jeg har kun fanget den røde farves intensitet på et af billederne. 


Her kan i rigtig se hvor rød den røde er.



4. februar 2014

Dream Journal - Roxo24's sider

Ja denne bog er desværre heller ikke nået helt hjem. Det er Birgitta der sende en Smash bog rundt som vi har arbejdet i. Jeg faldt pladask for denne side med små bamser på og var nødt til at lave noget Peter Plys inspireret, så det blev det ;)