Grunden til jeg sidder og tænker tilbage på netop det her til morgen er at jeg rigtig kan mærke at tiden flyver afsted. Idag er det præcis 6 mdr siden jeg, efter en lang og hård fødsel, fik min lille guldklump i armene. Og hold nu op hvor er tiden gået stærkt siden da.
Hvad jeg vil med denne tankestrøm, tja, jeg vil nok bare minde jer alle om at huske at leve livet, nyde de gode stunder det er spræng fyldt med og kaste jer ud i nye eventyr. Om det er et krea eventyr eller noget helt andet, bare se at komme igang, der er ikke noget værre end at sidde fast i gamle vaner og lade livet suse forbi.
Til sidst et lille foto af fødselsdagsbarnet, godt nok fra weekenden, men det gør ham ikke mindre skøn. Nu vil jeg få sat lidt vasketøj over så jeg kan hygge med lillefyren når han vågner fra sin formiddagslur ;)
Du har så evig ret! Vi glemmer at leve i nuet, og har ofte for travlt til at nyde det. Hvert eneste Nytår spørger jeg mig selv? Er der virkeligt gået et år?
SvarSletDet er vel ofte nemmere at udskyde tingene af mange årsager. Dovenskab! Usikkerhed!
Han er nu en tæskelækker unge (No offense over brugen af ordet "unge" - det er kærligt ment)
Jeg kan da kun være fuldstændig enig, og det er også ligesom om tiden lige blir tunet lidt ekstra når man får børn, for der kan man rigtig se, hvor hurtigt det hele går. Jeg tror mere det er fordi vi så gerne vil please andre, vi ikke altid når det, vi gerne vil. Der er jo altid nogen, som forventer noget helt bestemt fra os alle samen, og det blir ikke altid modtaget helt godt, hvis man pludselig hellere vil noget andet. Men jeg er helt enig, det bør man lære sig selv at se stort på, og så gå efter det, som man SELV gerne vil, i stedet for altid at gøre hvad andre forventer af en, men det er ikke altid lige let, men der er jo heller ingen, der har lovet os, at livet skulle være let vel?
SvarSletHelt enig med Anette, han er bare en pragtful unge ( i bedste mening også). Han er super skøn Mulle.
Ja, man kan ikke lade være med at tænke tilbage på det store øjeblik, hvor ens børn bliver født... det er såmænd 30 og 32 siden. Og nu skal jeg være farmor... tiden er fløjet. Men hvor er det herligt. Livet og nuet bringer jo så meget godt hver dag. Selvom det også bringer sorg, bekymringer og store udfordringer. Men er det ikke det, som gør os til det menneske, man er?
SvarSletja det er altid godt med en lille tankepause og at blive mindet om at tiden flyver. Så vi (måske) husker at skønne på alt det der sker og især de personer, der er i vores liv, store som små.
SvarSletHvor har du ret Mulle, inden du ser dig om skal lillemanden konfirmeres, uha hvor går det stærkt, jeg går og venter på at blive oldemor hvis hende Rikke ellers kunne tage sig sammen ;o)) knus morkaren.
SvarSlet