Sider

12. januar 2014

Hækleri og Etui

Jeg blev helt grebet af stemningen i går, rigtig trist gråvejr lægger da i den grad op til at hygge med en kop varm kakao og et hækletøj. Jeg har længe haft et nøgle zpaghetti garn liggende, rettelse jeg har mange liggende, men lige netop dette har ligget længe fordi jeg ikke helt vidste hvad jeg ville lave af det. I går blev jeg så enig med mig selv om at det skulle blive til et nyt tæppe på vores badeværelses gulv. Der er lavet så mange der bare er kedelige og runde så hvorfor ikke lave det lidt anderledes. Først fandt jeg en opskrift som jeg simpelthen var nødt til at droppe, jeg kunne simpelthen ikke gennemskue hvad der mentes. Så fandt jeg denne her hos Frk. Garnglad og var helt solgt. Jeg ville ikke have tæppet helt så stort som opskriften så der blev lavet et par ændringer og fin blev den helt sikkert ;) se bare selv...



Jeg må nok også hellere lige vise jer mit berømte strikkepinde etui så det har i her




OG mit eget pensel etui ej at forglemme er her




OG til allersidst, tak fordi i fulgte med så langt, svarene på gårsdagens "gåde"
Forskellene, for der er flere, på mit og jeanettes hæklenåle etui er følgende:
1. Jeg har hæklet 2 lænker af luftmasker og kædemasker inden i etuiet for at holde nålene på plads i stedet for at sætte elastik i.
2. Som MorKaren var lidt inde på har jeg lavet lidt ved lukketøjet: jeg har brugt luftmaskeløkker og ikke elastik og lavet lukketøj på lommen indeni.
3. lommen skulle være hæklet i fastmasker og syet på, men jeg fortsatte bare det store stykke i et "sæt" af 6 mønstre mere og foldede om
4. flapperne til at holde nålene inde er hæklet direkte på og er lavet i stangmasker og fastmasker fremfor de fastmaske flapper hun foreslår der skal syes på.
Og for det ikke skal være løgn har jeg også lavet et par omgange med halvstangmasker rundt om hovedstykket for at gøre den lidt bredere ;)





11. januar 2014

Etui til mine hæklenåle

Jeg talte om at jeg har haft syet et etui til mine strikkepinde og at jeg burde få det vist på bloggen i går. Men det bliver ikke i dag for jeg vil meget hellere vise mit hæklede hæklenåls etui som blev færdig kort før jul.
Jeg har fundet opskriften på Jeanettes blog lutter idyl. Hun laver altså bare sådan nogle fede ting. Og i vanlig stil har jeg ikke bare fulgt opskriften... Lidt Mulle-power skal der puttes i tingene jeg laver ;) 


Kan i spotte forskellene? 



10. januar 2014

Nyt betræk på Drømmeposen

Så er jeg her igen ;) Endnu et syprojekt fra min hånd. Min dejlige dreng har en lækker drømmepose som han sover til middag i i sin barnevogn. Den er købt brugt for en overskuelig sum penge. Meen nu syntes jeg den trængte til at blive peppet lidt op med et nye betræk. I samme omgang syede jeg da også lige en ekstra dyne til den ud af en billig dyne fra Ikea. Stoffet er fra min lokale stofpusher og matcher perfekt til vores barnevogn ;-) Indersiden er en lækker blød bomulds flonel mens ydersiden er af babyfløjl. Jeg er selv blevet super tilfreds med resultatet.



Fandt strygemærkerne i mine gemmer og de passer da perfekt til inderstoffet. De er oprindeligt fra Stof2000.



Navnebåndet er fra Ikast Etiket og vaskemærket fra Slynger.dk



Tak for de fine kommentarer på mit seneste indlæg. I har helt ret i at ideen kan bruges til mange andre ting også, har bl.a. lavet et i stof til mine strikkepinde noget tid tilbage. Ku være jeg skulle tage mig sammen og få taget billeder af det og smidt det på bloggen ;)

9. januar 2014

En hurtig julegave

Min mor elsker at male og efterlyste en smart måde at opbevare sine pensler når hun skal have dem med rundt. Hun mødes mere eller mindre fast med en gruppe malere en gang om ugen hvor de sidder sammen og maler ;) frem med symaskinen og igang. Jeg lavede to etui'er til hende et til lange pensler og et til kortere pensler, men jeg fik pakket dem ind før jeg fik taget billeder af dem så i får her billeder af den lille efter den er taget i brug.

Jeg beklager billedkvaliteten, det er fotograferet med min iPad der hvor de mødes hver uge og maler. 



Etui'et er syet i tekstildug på ydersiden og voksdug på indersiden sådan at de våde pensler ikke ligger og gør alt i tasken plaskevådt. Og så er den lukket med en elastik man lige vikler omkring. Den store er ca 10 cm større og har en elastik indeni til at holde penslerne på plads højere oppe. 

Jeg har en del sy og hækle projekter i ærmet som vil komme på bloggen i den nærmere fremtid, og såsnart min dreamjournal kommer hjem har jeg masser af art journaling til jer også. Det kan i godt glæde jer til. 

6. januar 2014

Julekort 2013

Igen kommer der lige et lille juleindspark fra december af. Tak for alle kommentarerne på mit seneste indlæg det er dejligt i vil bruge tiden på at lægge vejen forbi og lægge en hilsen. Tæerne... tja... det er vidst bare hvad der sker når man blogger fra sit nye julegave/fødselsdags legetøj for første gang...

Dagens blog indlæg kommer til at være langt for jeg har fået en god stor portion julekort denne jul. Ligesom sidste jul havde jeg også tilmeldt mig julekortgruppen på scrapsisters og derfor er der kommet dejlig mange scrapkort. De kommer alle her med en lille note om hvem de er fra ;)

Fra Cowgirl/Helle
Fra Smukkestump/Lena
Fra Kortmager/Katharina
Fra Hanneby/Hanne
Fra Anne Bente
Fra Bente
Fra Lissy
Fra Craftqueen/Maryann

Indersiden af kortet fra Craftqueen, hvor hun har lavet den ene side til en kalender for 2014 - så smart..
Jeg har også en dejlig veninde, som jeg har fået smittet med scrap, indtil videre er det mest blevet til kort, men det slipper hun da også rigtig fint fra. Se bare her:

Fra min veninde Marianne
Og så skal i da heller ikke snydes for mit julekort for sidste år til alle mine medscrapsøste.

Har haft liftet ideen til sløjfen på nettet et sted, har bare glemt hvor i mellemtiden.
Man får også næsten altid en bunke af de der dejlige trykte julekort, i år var bunken ikke så stor, men den var der. Så de kort får altså også lov at komme med, bare fordi motiverne er så søde ;) især rensdyret er jeg helt tosset med...


Så har jeg da vidst også fået julen ud af systemet for denne gang. Alt andet julet jeg har lavet denne jul har været en del af scrapsisters forum julekalender, så kig ind forbi forum hvis i vil snuse lidt mere til julen. Mit næste blog indlæg bliver helt sikkert ikke julet, for jeg har efterhånden fået lavet en hel del ting i slet slet ikke har fået set. Bare fordi jeg ikke har haft tiden til at blogge betyder det ikke at det har stået stille herhjemme;)

1. januar 2014

Advents gaver

Det er ganske vidst ikke jul mere, men jeg er lige nødt til at vise de fine adventsgaver jeg fik i løbet at december. På scrapsisters havde vi igen i år gang i en advents kalender, hvor jeg var med i en mini album gruppe. Så her er de fine gaver


Denne fine pakke fik jeg af Rysse, det skal nok blive brugt i blandt andet min julebog.


De her fine små juledimser fik jeg af Malene, de ryger helt sikkert også i min julebog


Evil Eve havde samlet mig denne flotte pakke med dims til lidt af hvert og et minialbum der nok skal blive pyntet flot.



Og sidst men ikke mindst en flot pakke fra Doritten med en masse lækkerier.

Jeg glæder mig til at få gang i scrapperiet så jeg kan få brugt nogle af de mange fine ting jeg har fået ;-)

Godt nytår!



Min kære blog har været stille, alt for stille i alt for lang tid. Men det håber jeg på snart at kunne lave om på. Eller som et led i min jeg vil være mere kreativ i 2014 nytårs fortsæt kommer det helt naturligt også at få blogget lidt om det ;)

Her på årets første dag, hvor mange plejer deres tømmermænd mens de ser skihop, ser verden helt anderledes ud her i stuen. Vi har hverken tømmermænd eller skihop på tv'et, til gengæld står den på helt almindelige husholdnings opgaver som tøjvask og oprydning mens lillemanden ligger ude og sover i sin barnevogn. Det skal jo ordnes før der er plads til det kreative.

Så nu vil jeg lade jer pleje jeres tømmermænd i fred og sætte i værk så jeg kan få lavet lidt materiale til bloggen.

GODT NYTÅR til jer allesammen...