Sider

30. oktober 2011

Scrap Clutch

Igen har jeg lavet et lille hyggeprojekt til swap-bot.com, denne gang blev det en lille scrap clutch. I kan se resultatet herunder. Jeg brugte en tutorial som Christine fra "From an Iglo" har uploaded på sin blog. Bloggen er godt nok på engelsk, men illustrationerne gør at man let finder ud af hvad det er  man skal gøre, hvis man ikke er så god til det engelske sprog. I kan finde bloggen og vejledningen her: From an Iglo

Til tasken går der en 20 cm lynlås lidt forskellige stykker af reststof og noget vliseline. Se de præcise mængder på linket over billederne.
Tasken syede jeg på et par timer, her til eftermiddag. Men jeg kunne have gjort det hurtigere hvis jeg havde arbejdet koncentreret. Vi satte nemlig Aladdin på som søndags hyggefilm.

I går var jeg et smut på Kreative dag i Fredericia. Det er noget af en tur når man bor i København, men det var absolut turen værd. Jeg har fået en masse inspiration til nye projekter jeg vil prøve af, samtidig med at jeg har fået skaffet mig noget af det "Zpagetti" garn alle snakker om. Næste projekt bliver så at få hæklet nogle af de hængekurve jeg tidligere har vist her på bloggen.







Godt nok er denne solnedgang fra sidste weekend. Men jeg vil nu alligevel dele den med jer derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar