Sider

21. december 2012

Hvis det her er jordens undergang...

... så må jorden gerne gå under noget oftere ;)

Alting omkring fastansættelsen er ved at falde på plads og fra 1. marts har jeg papir på det ;) Samtidig har postbuddet forkælet mig med en lille julehilsen i postkassen... Der lå nemlig en fin lille pakkeseddel hvor der stod denne fine hilsen:

Sedlen fra postbuddet ;)

Omme foran bilen stod der ganske rigtig en pakke til mig, og da jeg åbnede pakken lå der denne gave fra søde Jeanette med et fint julekort vedlagt ;) Jeg åbner først gaven til jul, men hvor er det stort at vide at man har gjort så stor en forskel for et menneske derude at vedkommende sender én en gave som tak. Tusind tak skal du have, jeg glæder mig til at åbne den.

Jeanettes pakke til mig ;)
Ud over denne utroligt rørende pakke, lå der også en kuvert i postkassen med nogle dies fra en anden medscrapper (nogle jeg havde købt brugt af hende), så jeg kan komme i gang med at udrydde mine rester og producere mine egne blomster. Sammen med dem, lå der er rigtig fint julekort, med rosende ord om de ting jeg laver og lægger på min blog ;)

Kort lavet af Calmlund ;)

Derudover har manden og jeg været på Jensens og spise en lækker bøf, og så har manden min scoret os en ekstra kurv fra deres firma julegaver. Altså en lækker flettet kurv uden indhold ;) Men som han og kollegaerne hurtigt blev enige om, var det nok selve kurvene der ville vække mest begejstring på hjemmefronten frem for dens indhold og ganske rigtigt;)

Her til sidst vil jeg lige vise jer et stykke julepynt jeg har haft siden, ja, kan huske at jeg fik den men ikke hvornår det var. Har måske været 5-6 år da jeg fik den af en legekammerats mor, der selv sad og lavede nisser ;) Det er faktisk lidt sjovt, for selvom vi ikke har haft kontakt altid, så maler min mor malerier sammen med hende en gang om ugen nu ;)

Min gamle gamle nissekone der har fulgt mig i rigtig mange år ;)

Hvordan er i overlevet jordens undergang derude ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar